Driftsmedarbejder søges!

med start 1/5-2024  - Ansøgningsfrist 20/3-24!

Da varmeværket skal udvide medarbejder staben på drift siden med en ”mand i marken”, søger vi med ansættelse
1. maj 2024 en m/k med el-teknisk forståelse og kundetække!


Nykøbing Sj. Varmeværk leverer varme til omkring 2200 forbrugere i Nykøbing Sj.


Jobbet indebærer, at du i samarbejde med de øvrige medarbejdere får det daglige ansvar for de tekniske anlæg m.m. Du kommer til at indgå i et vagtteam på i alt 4 personer i en spændende og afvekslende stilling i et samlet team på i alt 7 medarbejdere fordelt på drift og administration.


Du skal møde ind på Billesvej i Nykøbing Sj. Dine opgaver inkluderer bl.a.: serviceopgaver hos forbrugere, GPS opmålinger, digital styring og overvågning af værkerne, udkørsel til anlæggene, udførsel af løbende drift- og vedligeholdelsesopgaver, kvalitetssikring, diverse ad hoc opgaver. Du indgår i vagtordningen med rundering og udkald. Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring.


Du har nogle års erfaring med lignende ansvarsområder. Vi ser gerne, at du er elektriker, elektromekaniker eller har en anden relevant uddannelsesbaggrund. Vigtigst er, at du har en praktisk forståelse, kan arbejde selvstændigt og prioritere dine arbejdsopgaver.

  • Det er en fordel, du har gasmotoruddannelsen – ellers sørger vi for den.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og resultatorienteret
  • Du har god forståelse for IT og være indstillet på at lære nye IT programmer, da alt mere eller mindre styres via PC
  • Du skal bo i området, da vagtturnussen kræver en responstid på maks. 20 minutter.


Du får en levende arbejdsplads i et uhøjtideligt miljø, hvor alle hjælper alle og løfter i flok. Frihed under ansvar og løn efter kvalifikationer.


Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til maj-britt@nsfv.dk. Ansøgningsfristen er 20.03.2024. Samtaler vil finde sted i uge 12/13. Ansættelses start 1.maj 2024. Ved yderligere spørgsmål kontakt Klaus Hansen på 59 91 18 85. Arbejdsadresse: Billesvej 8-10, 4500 Nyk. Sj.

VI HAR NU FUNDET VORES NYE MEDARBEJER

unsplash