Kontakt


Tlf: 59 91 18 85

Mail: info@nsfv.dk

Kontoret er åbent fra 8-15 man-tors og 8-12 fre.

Udenfor kontorets åbningstid stilles der automatisk videre til vagten.

Info vedr. andre værker

/facebook.gif

Fakta om værket

kort.pngNykøbing Sj. Varmeværk ligger placeret på 3 lokationer. Kraftvarmeværket og kontoret ligger på Billesvej 8. Derudover har vi et pillefyr på Fregatvej og et solvarmeanlæg på Getsøvej. Du kan hente en fakta bog om værket her.

Først lidt historie

Nykøbing Sj. Varmeværk blev idriftsat den 17 november 1964, hvor man startede op med 2 stk. Falkenborg kedler med Hartmand fuelolie brændere, og hvor der i årene frem til 1986 løbende blev installeret yderligere pumpeudstyr og flere oliekedler for at dække den stadig stigende tilgang af nye forbrugere.

På grund af de stadig stigende priser på fuelolie besluttede varmeværket at tænke på alternativer, og valget blev fiskeolie, som der fyret med i vores oliekedler fra 1986 og frem til december 1992, hvorefter man gik over til naturgas i forbindelse med opførelse af det nuværende kraftvarmeværk. I samme forbindelse blev hele varmeværkets ledningsnet totalrenoveret. De gamle betonkanaler blev udskiftet med moderne præisolerede fjernvarmerør, så hele værket med tilhørende ledningsnet i dag fremstår som et komplet moderne kraftvarmeværk, der lever op til nutidens krav.
 

Anlægsbeskrivelse

Hovedledninger 30 km kanalmeter
Stikledninger 45,3 km kanalmeter
Tilslutninger 1.842 forbrugere ( målere )
Varmeproduktion 50.000 MWh / år
Elproduktion  4.500 MWh / år
Naturgasforbrug  3,5 mill. m3 / år
 
 
 
 
Kraftvarmeværket
/image004.jpg
Gasmotorer     Gaskedel  
El-ydelse 5 motorer 5,16 MWh Varmeydelse 11,5 MWh
Varme-ydelse 5 motorer 8,30 MWh Virkningsgrad 105 %
Elvirkningsgrad   35,64%    
Varmevirkningsgrad   56,44% Akkumuleringstank  
Anlægsvirkningsgrad   92,08% Volumen 1.000 m3
Værket i Nykøbing Sjælland er opført som en særskilt kraftvarmecentral i tilknytning til den eksisterende varmecentral.

Kraftvarmeværket består af 1 naturgaskedel på 11,5 MW samt 5 naturgasfyrede forbrændingsmotorer med 5 generatorer for el-produktion og 5 varmevekslermoduler, hvorfra varmen overføres til fjernvarmevandet.
De 5 motorer skal primært køre på fuld ydelse i de perioder af døgnet, hvor el-prisen er høj. I disse perioder lagres den eventuelt overskydende varme i en akkumuleringstank, hvor man kan akkumulere ca. 54.000 kWh  varme. I de perioder af døgnet hvor el-prisen er lav, er motorerne stoppet og fjernvarmeforbrugerne forsynes så med varme fra akkumuleringstanken.
 
El-produktionen fra generatorerne optransformeres fra 400V til 10.000V via 5 transformere og føres via højspændingkabel til Klintevej, hvor den overdrages til el-forsyningen (Nordvestsjælland Energiselskab)
 
De 5 motorer er turboladede V16 ”lean-burn” motorer med et samlet slagvolumen på 5 x 69 liter = 345 liter, og med en samlet motorydelse på 5 x 1420 hk = 7100 hk.
Hver motor og generatorenhed har sit eget styringsanlæg som styrer, regulerer og overvåger forbrændingsprocessen på el- og varmeproduktionen.

Kraftvarmeanlægget er desuden udstyret med et overordnet computerbaseret styringsanlæg, som beregner start og stoptidspunkter for motorerne afhængigt af el-prisen og varmebehovet. Styringsanlægget registrerer og kontrollerer også varmeindholdet i akkumuleringstanken ved hjælp af temperaturfølere på siden af tanken.
 
Opstart, drift og stop af anlægget sker fuldautomatisk ved hjælp af det overordnede styringsanlæg, som optimerer driften af anlægget, således at der produceres el og varme med fyld ydelse i perioder med høj el-pris.
Mindre miljøforurening
Udsendelsen af svovldioxid ( SO-2 ) kvælstofoxider ( NO-x ) og kuldioxid ( CO-2 ) reduceres kraftigt ved produktion af el og varme med naturgasfyrede motorer.

Reduktionen andrager ca. 4.100 ton CO-2 pr. år og ca. 500 ton SO-2 pr. år.
Olieværket
Olieværket blev i 2006 ombygget til at kunne producere varme på bio-olie. Når der er en alternativ pris på bio-olie, kan olieværket yde en grundlast på 8 MWh varme med en opvarmet bio-olie beholdning på 2 x 50.000 liter.

I tilfælde af afbrydelse af naturgasforsyningen har værket bibeholdt 2 oliekedler til midlertidigt at overtage varmeforsyningen, lige som der konstant er ca. 50.000 liter olie på lager.

Anlægget består af:
1 stk. Danstoker oliekedel med ydelse på 8,00 MWh.
Solvarmeanlægget
/image003.jpg
Fakta     Akkumuleringstank  
Fanger areal 19.000 m2   Volumen 6.000 m3
Antal fangere 1594 stk      
      Effekt  
 Areal  60.000 m2   Virkningsgrad  50%
 Antal får  40   Varmeydelse  9.200 MWh/år
1. juli 2013 tog Nykøbing Sj. Varmeværk første spadestik til anlæggelse af et 19.000 m2 stort solvarmeanlæg ved Getsøvej syd for byen tæt på vandtårnet. Anlægget forventes at være i drift ultimo juni 2014 - i første omgang skal det dog lige køres ind og testes igennem, hvorfor det først forventes at være i fuld drift og forsyne Nykøbings borgere med solopvarmet vand fra medio juli 2014.
Antallet og størrelsen på fangerne betyder, at hvis man stillede dem op i forlængelse af hinanden ville man have 10 km fangere stående!
Anlægget forventes at kunne producere ca. 16 % af det årlige varmeforbrug. Det betyder i realiteten, at det vil kunne foryne samtlige forbrugere med varme og varmt vand helle sommeren.
Solvarmeanlægget er bygget op, så det sender det varme vand ind omkring værket på Billesvej, hvor vi har mulighed for at "køle" det ned, hvis det er for varmt eller varme det op, hvis det ikke helt, har den ønskede temperatur.
Træpilleanlægget
/image002.jpg
Fakta     Effekt  
Pilleforbrug 6 t/døgn   Varmeydelse 999 Kwh/år
 
Anlægget er opført som en satelit central ved Nykøbing Sj. rensningsanlæg på havnen. Det yder en grundlast det meste af året på 999 Kwh varme. Træpilleforbruget er ca. 6 tons i døgnet.
Pillefyret forsyner hovedsageligt alle forbrugere på havnen med varme. Når solvarme anlægget står færdigt, vil det dog ikke længere være nødvendigt at køre med pille fyret om sommeren, medmindre der sker noget uforudset.






 
Varmeværkets forsyningsområde
Klik på billedet for at se det i stor størrelse. Bemærk at billedet lukkes op i en seperat ramme.
/EarthLR.png
 

Nykøbing Sj. Varmeværk, Billesvej 8-10, 4500 Nyk. Sj. CVR 46917928. Tlf: 59911885 Mail: info@nsfv.dk